Cet article analyse le statut actuel de la langue française, les motivations pour apprendre le français ainsi que son potentiel futur dans un contexte danois. S’appuyant sur des initiatives politiques, des données empiriques et des recherches existantes, l’article examine le français à la fois comme discipline académique, double compétence/compétence complémentaire et ressource stratégique dans une société mondialisée et plurilingue. Il met en lumière l’évolution de l’enseignement du français au sein des différents niveaux du système éducatif danois, et porte une attention particulière à l’enseignement supérieur, où de nouvelles initiatives telles que les programmes de renforcement linguistique et les compétences complémentaires ont contribué à un regain d’intérêt des étudiants pour les langues étrangères. Parallèlement, l’article présente les défis structurels liés au recrutement, à la rétention et aux transitions entre les niveaux de formation, ainsi que les tensions entre des financements à court terme et la nécessité de stratégies à long terme. Il soutient que le français continue de jouer un rôle central dans les domaines de l’internationalisation, du monde des affaires et de l’éducation culturelle, et que l’enseignement supérieur constitue un acteur clé dans le développement de compétences linguistiques durables. Enfin, l'article met en avant la nécessité d'une stratégie linguistique globale et multiniveau fondée sur une articulation renforcée entre la recherche, l'enseignement et l’adoption de nouvelles priorités politiques afin de garantir l'avenir de la langue française au Danemark.

This special issue of NJLTL comprises contributions from researchers and practitioners engaged in foreign language teaching and learning in higher education – both within a Nordic context and beyond. Due to the large number of contributions received, the special issue will be published in two parts. The first part is scheduled for publication at the end of 2025, with the second part due to appear in Spring 2026. The first part includes 6 research contributions in the main section and 8 articles in the forum section. The articles, which focus on teaching and/or learning English, French, German, and Spanish as foreign languages, are written in Danish, English, Norwegian, and German.

Die Vorteile eines ganzheitlichen Lernansatzes, der nicht nur den Geist, sondern auch den Körper miteinbezieht, sind weithin bekannt – ebenso die fatalen Folgen einer sedentären Sitzkultur, wie sie in unserem Bildungssystem immer noch vorherrscht. Auf dem Weg zu einer Unterrichtsform, die mehr Raum für Bewegung schafft, zeigt sich jedoch, dass der Einsatz des Körpers oft nicht auf Anhieb vom jugendlichen Zielpublikum angenommen wird und teils auch die Lehrer*innen selbst Hemmungen empfinden, bei der Bestrebung Bewegungselemente, Musik oder Theater in ihren eigenen Unterricht zu integrieren. Um einer bewegten Lernform den Weg ebnen, bedarf es daher zunächst der Bereitschaft zur aktiven Teilnahme. Im Rahmen des beschriebenen Semesterprojekts im Einführungskurs an der UiT – Norges arktiske universitet widmete ich mich genau dieser Frage: Welche Faktoren begünstigen eine Mitmachbereitschaft bei Lernenden verschiedener Altersstufen und wie kann diese gezielt gefördert werden? Dabei erforschte ich den Einsatz von Rhythmus im Ausspracheunterricht als verbindendes Element – eine Schnittstelle, die es ermöglicht, Bewegung behutsam wieder in den Lernprozess zu integrieren und dabei gleichzeitig eine hervorragende Grundlage für die Arbeit an Wortschatz und Phonetik bietet.

The transition to online and hybrid education has reshaped language learning, bringing both positive and negative outcomes. While the flexibility in digital learning may have increased enrollment and improved digital competence, it has also introduced significant drawbacks, particularly regarding language practice. The paper discusses how the lack of face-to-face interaction, technical difficulties, and reduced student engagement, among others, hinder students' opportunities to actively use the language they are learning. This is especially crucial in language acquisition, where real-time communication and spontaneous responses are key. Through a discussion of the challenges faced by both teachers and students, the paper argues that these issues undermine the quality of language learning and practicing. Finally, it also proposes some solutions, like targeted faculty training, institutional support for digital resources, and raising student awareness of the need for active participation. While online teaching is a lasting component of education, it must be carefully implemented to support and enhance students’ language learning experiences.

Med udgangspunkt i 13 gruppeinterviews med i alt 31 fransk- og tyskstuderende fra tre danske universiteter belyses i denne artikel de studerendes kognitioner om sproglæring, både som proces (”at lære et sprog”) og som produkt (”at bruge et sprog” / sprogfærdighed) med særligt fokus på mundtlighed, og det diskuteres med afsæt i lærerkognitionsteori, hvorledes den sproglæringsopfattelse, som de studerende læser ud af sproguddannelserne, påvirker hele uddannelsessystemet. En udpræget fælles motiverende faktor for at studere sprog hos de studerende er forventningen om, at deres kommunikative kompetencer på det respektive fremmedsprog vil blive styrket. Imidlertid viser analysen af de studerendes kognitioner netop sproglæringselementet på uddannelserne som relativt fraværende og, når det forekommer, som et afkoblet element fra sproguddannelsernes andre fagelementer. De studerende oplever, at det er deres eget ansvar at forbedre deres sprogfærdighed og peger på et udlandsophold som stedet, hvor deres forventning om at blive bedre til sproget indfries. På denne måde bliver sproglæringsprocessen erfaringsbaseret og derudover afkoblet indholdsundervisningen, og produktet, sprogfærdigheden, synes at skulle komme af sig selv på de studerendes eget ansvar og særligt i forbindelse med udlandssemestret. Selvom Sprogløftet til en vis grad understreger denne oplevelse af afkoblethed, ser de studerende det også som en meget velkommen indsats.

This article discusses how artificial intelligence (AI), specifically ChatGPT, can be integrated into the Norwegian L2 classroom to support the development of critical thinking and writing skills. Drawing on a five-lesson teaching module I have designed, the study addresses two core questions: how to encourage critical reflection on AI tools such as ChatGPT, and how to promote their responsible use in L2 writing instruction. The lessons combined thematic discussions on AI and its social implications with a reflective writing assignment that allowed students to choose whether to use ChatGPT. Through participant observation and analysis of student essays, the study finds that students are interested in engaging with the topic and capable of reflecting critically on AI-generated texts. While most students opted to write independently, those who used ChatGPT identified both its strengths and limitations. The article concludes with suggestions for further integrating AI in L2 teaching while maintaining focus on student agency and writing competence.

This article investigates the adoption of remote teaching practices within Swedish as a second language courses in adult education, with a focus on teachers´ experiences during and after emergency transition to remote teaching. With the aim of understanding how teachers adopt and adapt remote teaching practices, semi-structured interviews with six in-service teachers from governmental adult education schools in Sweden were carried out. Interviews were deductively analysedbased on the knowledge components in the TPACK framework (Mishra & Koehler, 2006) to provide a comprehensive understanding of how teachers use their technological, pedagogical and content knowledge to facilitate a remote learning environment for language skill development. Findings reveal the complexities of remote teaching adoption in second language context. Yet, personalised teaching practice, adaptive feedback practices, and digital platforms for assessment and course content design, appear to be valuable to enhance remote teaching sessions. Additionally, contextual factors that shape teachers' remote teaching practice were identified highlighting the interplay between context levels. The findings broadly contribute to the wider conversations in technology-based teaching practices and inform enhancing remote teaching practice for second language teaching.

Det er en global trend, at engelsk udbydes fra 1. klasse, men der mangler viden om implementering af fagets kulturdimension for målgruppen. Nogle didaktiske læremidler kan kritiseres for stereotype fremstillinger af engelsksproget kultur og det foreslås, at billedbøger kan være et alternativ. Artiklens formål er at undersøge, hvordan billedbøger, som kan styrke fagets kulturdimension og skabe affordans for interkulturel læring, kan udvælges. Artiklen redegør for den teoretiske baggrund: kultur i eksisterende læremidler, billedbøger som alternativ og billedbøger til interkulturel læring. Herefter præsenteres fire sæt eksisterende kriterier for udvælgelse af sådanne billedbøger. Gennemgangen viser, at kriterierne hver for sig ikke er fyldestgørende til besvarelse af forskningsspørgsmålet. Med udgangspunkt i en syntese af de eksisterende kriterier, præsenteres efterfølgende et nyt sæt selektionskriterier. Afslutningsvis anvendes de udvalgte kriterier til en deduktiv, kvalitativ indholdsanalyse af en såkaldt realistisk og en postmoderne billedbog for at illustrere, hvordan de kan anvendes i praksis. Analysen peger på, at kriterierne er anvendelige ift. at skærpe bevidstheden om billedbøgers affordans for interkulturel læring for målgruppen.

Forskning i sprogtilegnelse, flersprogethed og tværsproglig didaktik har påvist, at sprogkompetencer hænger sammen på tværs af sprog, og at sprogkompetencer på første- og andetsprog har stor betydning for tilegnelsen af yderlige sprog (Cenoz 2013). Flersproglig sprogundervisning kan positivt bidrage til udvikling af elevers sproglige bevidsthed, sproglig nysgerrighed og motivation for at lære fremmedsprog. På trods af disse forskningsresultater dominerer den singulære tilgang stadig i det danske skolesammenhæng, som fokuserer på ét sprog, fx standardtysk i tyskundervisningen. Potentialet af pluralistiske tilgange, der inddrager hhv. flere sprog og sproglige varianter i undervisningen for at fremme elevernes flersprogede kompetencer, udnyttes ikke. Delvis gør det samme sig gældende i læreruddannelsen, selvom pluralistiske tilgange i et vist omfang bliver anvendt og formidlet. I det hele set tillægges disse tilgange dog endnu ikke den betydning, der er nødvendig for et paradigmeskifte i uddannelsessystemet og dermed bliver de ikke solidt forankret i (fremmed)sprogsdidaktikken på tværs af uddannelsesniveauer. Projektet Tværsproglighed i Læreruddannelsen/TiL (2021-22) havde til formål at udvikle, afprøve og udbrede metoder for flersproglig undervisning som fremmer elevernes sproglige bevidsthed og indlæring i grundskolen. I den her artikel præsenteres projektets forankring og gennemførsel på læreruddannelsen, konkrete eksempler med fokus på tyskundervisning i grundskolen og udvalgte projektresultater. Derudover fremlægges implementeringsmuligheder med henblik på den nye læreruddannelse i Danmark fra august 2023 (LU23), samt nogle skridt i retning af forankring af tværsproglighed som didaktisk princip i skolepraksis.

The recent introduction of CLIL instruction in some Greek state schools has given rise to concerns voiced by parents – and sometimes educators as well – regarding students’ ability to learn content in or through an L2. The fear is that students’ low proficiency in L2 will inhibit full understanding of the content and eventually will impact negatively on subject competence. Although there are several studies in the impact of various types of bilingual education programs on students’ L2 development, research in their impact on content learning is scarce (see Murphy et al., 2020). Our study aims to contribute to this research by examining 3rd grade students’ performance in Science when this is taught through English as L2. The main objective is to assess if students learning Science through the L2 (English) will outperform their peers studying the same content in Greek (L1) as regards content acquision. The participants of this study are 90 pupils in grade 3 – 46 CLIL students and 44 non CLIL students. Two Science tests are used to assess students’ performance and the two cohorts are compared on the basis of their scores in those tests. The main finding is quite encouraging for parents and educators alike, as the two cohorts’ performance is very similar in both tests; this indicates that CLIL instruction does not impact negatively on students’ content acquisition and that CLIL programs can support not only L2 instruction but also content knowledge.